Data og kommunikation
Bogen der indeholder alt den grundlæggende viden, der benyttes i Grundforløb 2 på Data og kommunikations uddannelsen.
INDHOLD
Projekt 1:
Computer Hardware
Projekt 2:
Computer Software
Projekt 3:
Netværk – Del I
Projekt 4:
Netværk – Del II
Projekt 5:
Programmering
Projekt 6:
Client – Server Miljø
Projekt 7:
Cisco Networking
Ekstra:
Ekstra Materialer
Chapter 1
Formålet med computerens kabinet er først og fremmest at beskytte de interne komponenter. Derfor er det også produceret i en solid metalkonstruktion, der afskærmer for EMI (Elektromagnetisk interferens), som afgives af mikroprocessorer. Dernæst må det gerne se enten æstetisk pænt ud i et kontormiljø, eller se rigtigt fedt ud til et LAN party. Derfor er metalkonstruktionen beklædt med plastik udformet på forskellige måder.
Et heller ikke ubetydeligt formål, er køling af de interne komponenter. Den varme som f.eks. CPU og grafikkort afgiver, skal transporteres væk og det gøres med blæsere i kabinet, der skaber et airflow (luftgennemstrømning), hvor der typisk suges koldt luft ind fra fronten af kabinet og den opvarmede luft pustes så ud bagtil.
Det første du skal se efter når du skal vælge kabinet er form factor på dit bundkort (motherboard, engelsk). De fleste bundkort er nu ATX i den ene eller den anden variant. Du skal altså finde et ATX-kabinet. Det vigtigste ved kabinettet er selvfølgelig om der er plads til bundkort. I nogle tilfælde er bundkortet nemlig så bredt at der ikke er plads til det på grund af drevpladser til harddiske og optiske drev, dette gælder specielt Mini Tower kabinetter.
En anden vigtig ting, som mange folk ikke tænker på, er strømforsyningen. Der er flere ting du skal se efter når du skal se på kabinet med strømforsyning. For det første skal du sikre dig at strømforsyningen er af en dimension som kan levere kraften og saften til dit system og være opmærksom på at strømforsyningen ikke kan levere 100% af sin kapacitet.
Mange af de moderne processorer kræver nemlig så meget strøm, at dit system kan blive ustabilt, hvis du ikke har en stor nok strømforsyning. Yderligere kræver det også ekstra strøm, hvis du skal have monteret et heftigt grafikkort, CD/DVD-brændere, lydkort og mange harddiske.
Kabinetter leveres dog ofte uden strømforsyning, hvor det for år siden næsten var standard at der fulgte en 300W strømforsyning med.
Det er også vigtigt (for de fleste) at tjekke om strømforsyningen er af low-noise typen. Det kan hurtigt blive generende hvis strømforsyningen larmer som et andet jetfly. Mange producenter af strømforsyninger klasker ganske umotiveret et low-noise klistermærke på deres strømforsyning, og jeg må indrømme at jeg har hørt low-noise strømforsyninger der larmer betydeligt mere end strøm-forsyninger som ikke var low-noise. Så pointen er altså, gå ned i butikken og lyt til strømforsyningen i det kabinet du tænker på at købe, eller find en test eller YouTube video af produktet.
Det kan godt betale sig at betale en god sjat penge for sit kabinet. jeg har selv købt et kabinet, som har overlevet 4-5 opgraderinger. pointen er altså, at hvis man køber kvalitet, overlever det længe, og opfylder ens krav om ydelse og udseende mange år frem.
Kabinetter fås i et hav af størrelser, farver og kvaliteter, så når du skal vælge skal du gøre dig dine krav klart. Skal der være mange drevpladser? Skal der være plexiglas i siden, skal der være monteret mange kabinetskølere osv. For mig at se, er det vigtigste at der er plads til de drev jeg skal have monteret. I mit tilfælde skal jeg have monteret to brændere, og en harddiskskuffe. Det vil sige at der skal være minimum tre 5,25″ drevpladser. Ud over det, har jeg to harddiske, så der skal også være to indvendige 3,5″ pladser. For mig er det nødvendigt med en kortlæser, der skal monteres i en 3,5″ ekstern drevplads, så den skal der være. Pointen her, er altså at ingen andre kan vælge kabinettet for dig. Det kabinet som er godt for din nabo eller din ven, er ikke nødvendigvis det bedste for dig.
Kapitler
Sider
FORFATTEREN!
Jeg er oprindeligt uddannet som Automatikmekaniker i 1983, men har siden 1980 været meget optaget af datidens computere og især programmering har haft min store interesse.
Efter min uddannelse var jeg så heldig at blive ansat i Modemafdelingen i det daværende Post & Telegrafvæsen, hvor der dengang var monopol på datakommunikation.
Op til sidst i 80’erne har jeg været kørende tekniker af modem udstyr, men også mere og mere på decideret netværksudstyr.
Fra ca. 1987 og frem til ca. 2009, har jeg været en del af TDC Erhverv og derigennem fået udvidet mine kompetencer indenfor rigtig mange IT-områder.
Fra 2009 og frem til 2016, har jeg været selvstændig IT-konsulent og ind imellem været ansat i mindre virksomheder indenfor Software udvikling og Service Management applikationer.
Siden 2016 har jeg været ansat på Roskilde Tekniske Skole og har været hovedansvarlig for digitaliseringen af IT-uddannelserne. Denne bog er bl.a. et resultat af det materiale der ligger til grund for uddannelserne inden for IT-Support og Datatekniker.